Brænde

Køb brænde i oversigten herunder.

Du kan også scrolle til bunden og læse vores guide til køb af brænde. Vi gennemgår hvad du skal overveje, når du skal købe brænde.

Spring til mere indhold

Køb brænde her

Udsalg!

Lufttørret Bøg – stablet brænde

3.249 kr.
Udsalg!

Ovntørret Ask – 1 m3 brændetårn

2.495 kr.
Udsalg!

Ovntørret Eg – 1 m3 brændetårn

2.495 kr.
Udsalg!

Lufttørret Ask – stablet brænde

3.249 kr.
Udsalg!

Ovntørret Bøg – tørt stablet brænde

3.495 kr.
Udsalg!

Ovntørret Avnbøg – 1 m3 brændetårn

2.549 kr.
Udsalg!

Ovntørret Bøg – 1 m3 brændetårn

2.495 kr.

Hvordan du vælger det bedste brænde

Brænde har siden tidernes morgen været en uundværlig ressource for mennesket. Fra de første små bål, brugt til varme og madlavning i hulerne, til de knitrende pejse, der nu om dage tjener som hyggens epicenter i mange hjem. Dette simple naturmateriale gemmer på historier om overlevelse, samhørighed og innovation. I takt med at vi bevæger os gennem forskellige energikilder, har brændets rolle ændret sig; men én ting forbliver konstant – dets evne til at bringe os sammen og skabe atmosfære. Denne artikel vil dykke ned i brændets fascinerende verden: fra de forskellige typer af træsorter og deres brændværdi til moderne anvendelser og bæredygtige overvejelser i en verden, hvor klimaet er blevet en central del af samtalen.

Typer af brænde

Når det kommer til valg af brænde, er der flere faktorer at tage højde for. Forskellige træsorter har forskellige egenskaber, som kan påvirke både brændværdi, forbrændingstemperatur og hvor længe de holder.

Hårdttræ såsom eg, bøg og ask er populære valg til brænde. Disse træsorter har en høj densitet og indeholder mindre sap og vand end blødere træsorter, hvilket betyder at de brænder langsommere og afgiver mere varme. Hårdttræ er ideelt til langvarige ildsteder som kakkelovne eller masseovne, hvor man ønsker en jævn varme over længere tid.

På den anden side har vi blødttræ, herunder gran og fyr. Disse træsorter har en lavere densitet og brændes hurtigere op. De er typisk lettere at antænde end hårdttræ, hvilket gør dem ideelle til optænding eller kortvarig varmebehov. Det skal dog nævnes, at blødttræ ofte producerer mere sod og tjære, hvilket kan føre til skorstenstoppelse hvis ikke skorstenen vedligeholdes korrekt.

En anden mulighed er briketter, som er fremstillet af komprimeret savsmuld eller andre træaffaldsprodukter. Briketter har en ensartet kvalitet og størrelse samt en høj energitæthed, hvilket sikrer en stabil forbrænding. De kan være et godt alternativ i situationer, hvor man ønsker et let håndterbart produkt med minimal røgudvikling.

Det er også væsentligt at nævne tørret brænde, da fugtindholdet i træet spiller en stor rolle for effektiviteten af forbrændingen. Ideelt set bør brændet have et fugtindhold på under 20%, da vådt eller friskhugget træk kan resultere i dårlig forbrændingseffektivitet og øget partikelforurening.

TrætypeEgenskaberAnvendelse
Hårdttræ (eg, bøg)Høj densitet, langsom forbrændingLangvarig varme
Blødttræ (gran, fyr)Lav densitet, hurtig forbrændingOptænding/kortvarig varme
BriketterEnsartet kvalitet/størrelseStabil forbrænding
Tørret brændeLavt fugtindhold (<20%)Effektiv forbrænding

Når man skal vælge den rette type brände til sit behov, skal man også overveje aspekter som pris og tilgängelighed i lokalområdet samt miljöpåvirkningen ved produktionen af de forskellige typer af brändeforsyning.

Hårdt træ vs. blødt træ

Når det kommer til valg af brænde, er en af de mest fundamentale overvejelser at træffe beslutning mellem hårdt træ og blødt træ. Forskellen på de to typer træ kan have betydelig indflydelse på både varmeeffektivitet og brændetid.

Hårdt træ stammer fra løvtræer som eg, bøg, ask og hickory. Disse arter vokser langsommere, hvilket resulterer i en tættere vedstruktur. Denne tæthed gør hårdt træ ideelt til opvarmning, da det brænder langsommere og afgiver mere varme end blødt træ. Desuden producerer hårdt træ mindre røg og creosot, et biprodukt af forbrændingen som kan ophobe sig i skorstene og øge risikoen for skorstensbrand.

I modsat fald er blødt træ, der kommer fra nåletræer som fyr, gran og cedertræer, lettere at antænde på grund af sin lavere densitet og højere harpiksindhold. Dette gør blødt træ til et godt valg for dem, der søger hurtig varme eller har behov for at få ild i pejsen uden større besvær. Dog har denne type brændsel en kortere brændetid per volumen sammenlignet med hårdt træ.

Her er en oversigt over de væsentlige forskelle:

KriteriumHårdt TræBlødt Træ
BrændetidLangKort
VarmeproduktionHøjModerat
Let at antændeNejJa
RøgproduktionMindreMere

Det er også væsentligt at nævne fugtighedsindholdet i brændet. For begge typer træ anbefales det kraftigt at anvende sæsonbestemt eller tørret brændsel med et fugtighedsindhold på under 20%. Fugtigt brændsel kan nedsatte effektiviteten af forbrændingen markant og øge mængden af røg samt creosot produktionen.

Valget mellem hårdt og blødt træ vil ofte afhenge af personlige præferencer samt den specifikke anvendelse – om man ønsker en hurtig opvarmning eller langvarig varmekilde gennem kolde perioder. Det anbefales dog generelt at have en blanding, hvor man starter med blødt træ for hurtigt at få ilden i gang efterfulgt af hårdt træ for vedvarende varme over længere tid.

Egenskaber ved forskellige træsorter

Når det kommer til brænde, varierer egenskaberne betydeligt fra træsort til træsort. Disse forskelle har stor betydning for, hvordan brændet brænder, hvor længe det holder, og hvilken type varme det afgiver. Her er en dybdegående gennemgang af nogle populære træsorters karakteristika.

Bøg er en af de mest værdsatte typer af brænde. Dette hårdttræ har et højt energiindhold og giver en langvarig og jævn forbrænding. Bøgetræ indeholder også relativt lidt fugt og har derfor den fordel, at det kan være nemmere at tørre og antænde end andre træsorter.

Eg, ligesom bøg, er et andet hårdttræ med fremragende brændværdi. Eg er kendt for sin høje varmeproduktion og evnen til at holde gløder i lang tid efter flammerne er døde ned. Det kræver dog ofte en længere tørretid på grund af dens tethed.

Ask er også et populær valg til brænding. Ask har den særlige egenskab, at det kan brændes næsten umiddelbart efter fældning, da det naturligt indeholder mindre fugt end mange andre træsorter. Ask giver en god varmeudvikling og producerer meget få gnister.

På den anden side står gran som et blødere træ med hurtigere forbrændingstakt end de tidligere nævnte hårdtrær. Gran kan være godt til hurtig opvarmning men skal anvendes mere hyppigt grundet sin kortere brændtid.

En anden blød trækategori inkluderer fyr, som ofte anvendes på grund af dets behagelige duft når det brændes. Fyr indeholder dog mere harpiks end mange andre træsorter, hvilket kan føre til dannelse af sod i skorstenen hvis ikke skorstenen vedligeholdes ordentligt.

For dem der søger et miljøvenligt alternativ, kan birk være løsningen. Birketræ producerer mindre røg sammenlignet med mange andre træsorter og har samtidig en moderat forbrændingshastighed.

Herunder ses en tabel over nogle af disse egenskaber:

TræsortBrændværdeForbrændingshastighedFugtindhold
BøgHøjLangsomLav
EgMeget højLangsomMiddel
AskHøjModeratLav
GranMiddelHurtigHøj
FyrMiddelHurtigMiddel-Høj
BirkMiddelModeratLav-Middel

Det er vigtigt at bemærke, at uanset valget af træsort skal alt brænde være ordentligt tørret før anvendelse – typisk ned til omkring 20% fugtighed eller mindre – for optimal ydelse og minimal røgdannelse under forbrændingen.

Fordele og ulemper ved briketter og træpiller

Når det kommer til opvarmning af hjemmet eller brug i industrien, er der en række forskellige muligheder at vælge imellem. Blandt de mest populære valg finder vi briketter og træpiller. Disse to former for brænde har hver deres fordele og ulemper, som er vigtige at overveje før man træffer et valg.

Briketter er presset savsmuld eller andre træfibre, som typisk bliver bundet sammen med et naturligt bindemiddel. En af de største fordele ved briketter er deres høje energitæthed, hvilket betyder, at de brænder længere og mere ensartet end traditionelt brænde. Dette kan være en stor fordel på kolde dage, hvor man ønsker en stabil varmekilde over længere tid.

En anden fordel ved briketter er deres lave fugtindhold, som gør dem nemmere at antænde og sikrer en højere forbrændingstemperatur. Det lave fugtindhold mindsker også mængden af røg og partikler, som frigives under forbrændingen – noget der er godt både for miljøet og menneskers sundhed.

På trods af disse positive aspekter har briketter også nogle ulemper. De kræver ofte mere plads til opbevaring end træpiller, da de ikke kan komprimeres yderligere. Derudover kan de være dyrere i indkøb sammenlignet med løst træ.

Træpillerne på den anden side er små cylindre lavet af savsmuld eller andre trærester. En stor fordel ved træpiller er effektiviteten; de har en meget høj forbrenningsgrad og producerer meget lidt aske. Dette gør rengøringen efter brug lettere.

Desuden passer træpillernes uniforme størrelse perfekt til automatisk fyringssystemer, hvilket gør dem ideelle til moderne pillefyr, hvor man ønsker minimal håndtering.

Men ligesom briketterne har træpillerne også nogle ulemper. De kan være følsomme overfor fugt og hvis de opbevares forkert, kan de absorbere vand fra luften og svulme op, hvilket gør dem uegnede til brug i ovne eller fyringsanlæg. Træpiller skal derfor opbevares tørt og helst indendørs.

Endelig skal det nævnes at prisen på både briketter og træpiller kan variere afhængigt af regionale ressourcer og produktionsomkostninger. Det anbefales at undersøge lokale priser og tilgængelighed før man beslutter sig for enten briketter eller træpiller som sin primære varmekilde.

Opbevaring af brænde

Når man skal opbevare brænde, er det essentielt at sikre, at det forbliver tørt og klar til brug, når behovet opstår. Korrekt opbevaring af brænde kan have stor betydning for brændets kvalitet og dermed også for effektiviteten ved afbrænding.

Tørring før opbevaring er en vigtig del af processen. Når træet fældes, indeholder det en stor mængde fugtighed, som skal fjernes for at sikre optimal forbrænding. Dette gøres typisk gennem en tørreproces, hvor brændet stables udendørs i mindst 6-12 måneder afhængigt af træsorten.

Efter tørringsprocessen bør man overveje placeringen af brændestablen. Det anbefales at stable brændet et sted med god ventilation og helst under et halvtag eller anden form for overdækning, der beskytter mod regn og sne. Det er også vigtigt at holde stablen løftet fra jorden på paller eller lignende, således at luftcirkulationen under træet hjælper med at holde det tørt.

En ofte anvendt metode til stabilisering af brændestablen er krydsstabling, hvor endestykkerne lægges skiftevis i hver retning for at sikre god stabilitet og fremme luftstrømmen mellem stykkerne. Brændestabler bør ikke være mere end én meter høj for at undgå omvæltning.

Det er også værd at overveje skadedyr og insekter, når man opbevarer sit brænde. Ved at placere stablen et stykke væk fra husets ydervægge minimerer man risikoen for infiltration af skadedyr som termitter ind i hjemmet.

For dem der bor i områder med meget nedbør eller fugtige klimaforhold, kan det være nødvendigt med ekstra beskyttelse som f.eks. en presenning over toppen af stablen uden dog at hindre luftcirkulationen rundt omkring og under brændet.

Endeligt bør man altid have øje på mængden af oplagret brænde; det anbefales ikke at lagre mere end hvad man kan nå at anvende indenfor et par år, da gammelt træ kan miste sin gode forbrændingskvalitet og blive mindre energieffektivt samt mere udsat for råd og svamp.

Ved nøje efterlevelse af disse retningslinjer vil man kunne nyde godt af høj-kvalitetsbrænde klar til optænding når kulden sætter ind.

Optimal opbevaringsmetode

At opbevare brænde korrekt er essentielt for at sikre, at det er tørt og klar til brug, når det er nødvendigt. Fugtighedsniveauet i træet skal holdes lavt, da fugtigt brænde producerer mere røg og mindre varme, når det brændes. Herunder følger en række anbefalinger til den optimale opbevaringsmetode.

For det første bør brændet opbevares off-ground, hvilket betyder, at det ikke skal ligge direkte på jorden. Dette kan opnås ved at placere brændet på paller eller et dedikeret brændestativ. At hæve brændet fra jorden fremmer luftcirkulationen omkring træstykkerne og reducerer risikoen for fugtopsugning fra jorden.

En anden vigtig faktor er overdækning af brændet. Brændehuse eller -skure er ideelle, da de beskytter mod nedbør og tillader stadig ventilation. Hvis dette ikke er en mulighed, kan en presenning anvendes til at dække toppen af stakken, men det er vigtigt at lade siderne være åbne for luftgennemstrømning.

Stabling af træet korrekt har også stor betydning for optimal opbevaring. Træstykkerne skal stables løst nok til, at luften kan cirkulere mellem dem, men stadig fast nok til at stakken er stabil. En almindelig metode er krydsstabling ved enderne af stakken for øget stabilitet.

Herudover spiller placeringen af brændestablen en rolle. Det anbefales at placere den på et solrigt og vindblæst område for hurtigere udtørring af træet efter regn og dug.

Endelig bør man overveje tidspunktet for kløvningen af træet; jo før træet kløves efter fældning, desto hurtigere vil det tørre ud takket være den større overfladeareal der eksponeres for luft og sollys.

Ved at følge disse simple retningslinjer sikres det, at dit brænde vil være i optimal stand når du har behov for det.

Beskyttelse mod fugt og skadedyr

Når det kommer til opbevaring af brænde, er det afgørende at sikre sig mod fugt og skadedyr, da disse kan forringe brændets kvalitet betydeligt og gøre det mindre egnet til forbrænding. Et højt fugtniveau i brænde kan føre til nedsat brændværdi, da en større del af energien går til at fordampe vandet fremfor at skabe varme. Desuden kan fugtigt træ være grobund for svamp og mug, som ikke alene kan påvirke luftkvaliteten negativt men også skade bygningsdele eller opbevaringsfaciliteter.

For at beskytte brænde mod fugt bør man først og fremmest sørge for, at det er korrekt stakket. Brændet skal stables således, at luften kan cirkulere mellem stykkerne, hvilket fremmer tørring og minimerer risikoen for fugtopbygning. Det er også vigtigt, at brændet opbevares på et hævet underlag, gerne med en afstand på mindst 10 cm fra jorden, for at undgå direkte kontakt med fugtig jord.

En anden essentiel faktor er overdækning. Brændestabler bør beskyttes med en presenning eller et tag, der effektivt afskærmer mod regn og sne samtidig med, at siderne efterlades åbne for ventilation. Dette hjælper med at holde træet tørt uden at indkapsle fugten.

Skadedyr såsom termitter og borebiller kan også udgøre en trussel mod brænde. For at forebygge angreb fra disse skadedyr bør man undgå direkte kontakt mellem brændet og jorden samt fjerne eventuelt løv eller andet organisk materiale omkring stakken, som kunne tiltrække insekterne.

Brug af kemiske midler til bekæmpelse af skadedyr anbefales kun i nødstilfælde på grund af de potentielle sundhedsmæssige risici ved forbrænding af behandlet træ. Som alternativ kan mekaniske barrierer såsom metalnet installeres rundt om stakken for fysisk at hindre adgangen for skadedyrene.

Det er også væsentligt regelmæssigt at inspicere sit brænde for tegn på skadedyrsangreb – eksempelvis små huller eller savsmuld nær stakken – så eventuelle problemer kan adresseres hurtigt før de eskalerer.

Sammenfattende er nøgleordene i beskyttelsen mod fugt og skadedyr: korrekt stablingsmetode, hensigtsmæssig opbevaringshøjde over jorden samt effektiv overdækning og vedligeholdelse fri for organisk materiale. Disse tiltag vil sikre et tørt og holdbart brændsel klar til effektiv anvendelse i hjemmets pejs eller ovn.

Forberedelse af brænde

At forberede brænde korrekt er essentielt for at sikre en effektiv og miljøvenlig forbrænding. Brændeforberedelse indebærer flere trin, herunder fældning, kløvning, tørring og opbevaring.

Fældning af træet er det første skridt i processen. Det er vigtigt at vælge den rette tid på året til fældningen, da dette kan have indflydelse på brændets fugtighedsindhold. Ideelt set bør træer fældes om vinteren, når de indeholder mindst saft og dermed fugt.

Når træet er fældet, skal det kløves. Kløvning gør det nemmere for træet at tørre, da det øger overfladearealet. Kløvede stykker bør være i en størrelse, der passer til den brændeovn eller pejs de skal anvendes i. Dette optimerer forbrændingen og sikrer en jævn varmeudvikling.

Tørringsprocessen er afgørende for kvaliteten af brændet. Friskt træ kan indeholde op til 50% vand, men før det kan anvendes effektivt som brænde, skal fugtighedsindholdet ned på omkring 15-20%. Tørring kan tage fra 6 måneder op til 2 år afhængigt af træsorten og opbevaringsforholdene. Tricket ligger i at stable brændet således at luften kan cirkulere mellem stykkerne og fremskynde udtørringen.

Til opbevaring af brændet anbefales et tørt og ventileret sted. Det beskytter mod regn og sne samt sørger for fortsat ventilation, som er nødvendig for at holde fugten væk fra brændet. Det er også vigtigt ikke at opbevare brændet direkte på jorden, da dette kan medføre fugtopsugning og råd.

Ved at følge disse steps sikres det at dit brænde har den optimale kvalitet når det skal anvendes i din pejs eller ovn – både med hensyn til varmeeffektivitet og minimering af partikeludslip under forbrændingen.

Kløvning og størrelsesanbefalinger

Når man arbejder med brænde, er kløvning og korrekt dimensionering afgørende for at sikre optimal forbrænding og nem håndtering. Kløvning af træet gør det muligt for fugtigheden at slippe ud og dermed fremskynder tørringsprocessen, hvilket er essentielt for at få et godt brændsel.

Kløvning af brænde bør foretages, så snart træet er fældet. Friskt træ indeholder meget vand og er derfor sværere at antænde. Når træet kløves, øges overfladearealet, hvilket tillader luft at cirkulere rundt omkring brændestykkerne og derved hjælper med tørringen.

Den ideelle størrelse på kløvet brænde varierer afhængigt af opvarmningskilden. For en almindelig brændeovn eller pejs anbefales det, at længden på de kløvede stykker ligger mellem 25 og 30 centimeter, mens tykkelsen bør være omkring 8-15 centimeter i diameter for optimeret tænding og forbrænding. Det er dog vigtigt at tilpasse størrelsen til den specifikke ovn eller pejs.

For stokerfyr eller andre automatiske systemer anvendes ofte mindre dimensioner som fx 6-12 centimeters længde, da disse systemer kræver mere ensartede stykker for en effektiv drift.

Til kløvning kan man benytte forskellige værktøjer som en kløveøkse, kløvehugge eller en kløvemaskine. En kløveøkse har typisk et tungt hoved formet til at drive træstykkerne fra hinanden, mens en kløvehugge er bedst egnet til mindre stykker og til finjustering af størrelsen på brændet. Kløvemaskiner er ideelle til større mængder træ og kan spare betydelig tid og kræfter.

En anden faktor ved kløvning er årstiden. Det optimale tidspunkt for kløvning er i de sene vintermåneder eller tidligt forår, hvor fugtniveauet i træet naturligt er lavere end i de varme måneder.

Ved korrekt opbevaring skal det kløvede brænde stables på et tørrested beskyttet mod nedbør men med god ventilation for yderligere at fremme udtørningen. En velventileret stak vil sikre, at fugten kan slippe væk, hvilket reducerer risikoen for råd og skimmel.

Det tager typisk mellem seks måneder til to år før brændet opnår den ideelle restfugtighed på under 20%, hvilket anses som optimalt for de fleste typer ovne og pejse. Brugen af et fugtmålerinstrument kan hjælpe med præcist at bestemme fugtniveauet i brændestykkerne før anvendelse.

Sammenfatningsvis spiller både teknikken ved kløvning samt størrelsesanbefalingerne en central rolle i processen med at sikre kvalitetsbrændsel. Korrekt håndtering fra starten vil resultere i et bedre slutprodukt der giver mere varme, mindre røgudvikling og en renere forbrænding når det anvendes korrekt i ovnen eller pejsen.

Tørringsprocessen

Tørringsprocessen er en kritisk fase i forberedelsen af brænde, da den har stor betydning for brændets kvalitet og brændværdi. Når træ fældes, indeholder det en høj procentdel af vand, som kan være op til 50% af træets vægt. For at træet kan bruges effektivt som brænde, skal fugtindholdet reduceres til omkring 15-20%. Dette opnås gennem tørringsprocessen, også kendt som sæsonbestemt tørring.

Der er to primære metoder til at tørre brænde: naturlig tørring og kunstig tørring. Naturlig tørring sker udendørs og er afhængig af vind og sollys for at fjerne fugten fra træet over tid. Denne proces kan variere i længde alt efter klimaforholdene men varer typisk mellem seks måneder til et år. Det er vigtigt at stable brændet korrekt for at sikre god luftcirkulation og beskytte det mod direkte kontakt med jorden, hvor det kan opsuge fugt eller blive angrebet af skadedyr.

Kunstig tørring derimod foregår i særlige tørrekamre eller ovne, hvor temperatur, luftfugtighed og ventilation kontrolleres nøje for at fremskynde tørreprocessen. Denne metode er hurtigere end naturlig tørring og kan reducere hele processen til dage eller uger afhængigt af udstyret.

Fugtmåling er afgørende under hele tørreprocessen. Dette gøres ofte ved hjælp af en fugtmåler, der kan give en præcis aflæsning af træets fugtniveau. Korrekt tørret brænde vil ikke blot give mere varme men også reducere risikoen for røgudvikling og dannelse af tjære i skorstenen, hvilket kan føre til brandfare.

En vellykket tørringsproces resulterer i letantændeligt brænde med høj energieffektivitet, hvilket gør det både økonomisk fordelagtigt og bedre for miljøet på grund af lavere emissioner ved forbrænding. Derfor spiller korrekt håndtering og overvågning under hele processen en afgørende rolle i produktionen af kvalitetsbrænde.

Fyringsteknikker

At forstå de rette fyringsteknikker er afgørende, når man anvender brænde som varmekilde. Det sikrer ikke kun en mere effektiv og ren forbrænding, men mindsker også risikoen for skadelige emissioner og beskytter din skorsten mod sod og tjære.

En af de mest grundlæggende teknikker er top-down metoden, hvor man starter med at placere de største stykker brænde nederst i brændekammeret. Ovenpå disse placeres mindre stykker, og øverst lægges tændingsmaterialet såsom optændingsblokke eller små træstykker. Når tændingsmaterialet antændes fra toppen, sikrer den nedadgående ild en langsommere og mere kontrolleret forbrænding af det underliggende træ. Dette resulterer i mindre røgudvikling og en højere temperatur, hvilket giver en bedre udnyttelse af brændets energiindhold.

En anden vigtig faktor er lufttilførslen. Korrekt luftregulering kan gøre forskellen på en effektiv forbrænding og en fyldt med røg. De fleste moderne brændeovne har indbyggede systemer til regulering af lufttilførslen, som skal justeres efter ovnens temperatur og flammernes tilstand. En god tommelfingerregel er at holde lufttilførslen åben under opstartsfase for at sikre nok ilt til flammerne, hvorefter den kan reduceres for at opnå den ønskede varme uden overforbrug af brænde.

Det er også vigtigt at være opmærksom på træets fugtighedsgrad. Brænde bør have en fugtighedsgrad på under 20%, da vådt træ producerer mere røg og tjære samt afgiver mindre varme. For at opnå dette ideelle niveau bør brænde stables korrekt og beskyttes mod regn samt have lov til at tørre i minimum et halvt år før anvendelse.

Brugen af briketter fremstillet af sammenpressede savsmuld eller træspåner kan være et godt supplement til traditionelt brænde. Briketter har typisk lav fugtighed og brænder med en konstant varmeudvikling, hvilket gør dem ideelle til længerevarende fyring igennem natten.

For optimal udnyttelse af dit brænde er det essentielt at vedligeholde din ovn eller pejs korrekt. Dette inkluderer regelmæssig rengøring af aske samt kontrol og rensning af skorstenen for at forebygge brandfare og sikre god træk.

Ved at mestre disse fyringsteknikker kan du både nyde varmen fra din pejs eller brændeovn fuldt ud samt bidrage positivt til miljøet ved at minimere partikeludslip.

Korrekt optænding af brændeovn eller pejs

At opnå en effektiv og miljøvenlig forbrænding i din brændeovn eller pejs kræver korrekt optænding. Det første skridt er at sikre, at dit brænde er tørt og kløvet, da fugtigt træ skaber mere røg og sod, hvilket ikke alene er dårligt for miljøet, men også kan beskadige din skorsten og ovn.

For at starte en ild skal du bruge:

  • Små stykker tændingsmateriale, som f.eks. optændingsblokke eller tørret grantræ.
  • Tændstikker eller en lighter.
  • Mindre stykker af tørt brænde (kindling).
  • Større stykker af tørt brænde til at vedligeholde flammen.

Fremgangsmåden for korrekt optænding er som følger:

  1. Åbn lufttilførslen helt i din brændeovn eller pejs for at sikre god iltning.
  2. Placer dine tændingsmaterialer eller optændingsblokke nederst i ovnen.
  3. Byg en lille pyramide over tændingsmaterialet med dine mindre stykker kindling.
  4. Tænd for tændingsmaterialet med dine tændstikker eller lighter.
  5. Når kindlingen har taget fat, kan du gradvist begynde at lægge større stykker brænde på ilden, men gør det forsigtigt for ikke at kvæle flammerne.
  6. Juster lufttilførslen efter behov for at kontrollere ildens intensitet.

Det er vigtigt ikke at overfylde ovnen med træ; det kan nemlig begrænse luftstrømmen og dermed reducere effektiviteten af forbrændingen.

En vellykket optænding bør resultere i en klar flamme uden synlig røg fra skorstenen – et tegn på god forbrænding og minimal miljøpåvirkning.

Husk altid på sikkerheden: Brug aldrig brandfarlige væsker til at antænde din pejs eller brændeovn, da dette kan resultere i farlige stikflammer og endda eksplosioner. Sikr også, at ovnen eller pejsen er renset regelmæssigt for at forebygge skorstensbrande.

Ved korrekt optænding får du mest mulig varme ud af dit brænde samtidig med, at du passer på både miljødelen og sikkerhedsaspektet ved anvendelsen af en brændeovn eller pejs.

Vedligeholdelse for optimal forbrænding

For at sikre optimal forbrænding og dermed få mest muligt ud af dit brænde, er det vigtigt at vedligeholde både brændet og brændeovnen korrekt. Her er nogle nøglepunkter til vedligeholdelse:

  • Tørring af brænde: Det er essentielt, at brændet er ordentligt tørret, før det anvendes. Friskt træ indeholder op til 50% vand og skal tørre i mindst 1-2 år under dækning, men med god ventilation. Ideel fugtighed for brændet ligger på omkring 15-20%. Fugtmålere kan anvendes til at tjekke dette.

  • Opbevaring: Opbevar dit brænde på et tørt sted med god luftcirkulation. Det bør ikke ligge direkte på jorden eller op ad en væg, da dette kan fremme skimmel og råd. En overdækket brændestabel med fri luftgennemstrømning er ideel.

  • Rensning af ovn: Din brændeovn skal renses regelmæssigt for at fjerne aske og sod, som kan hindre luftstrømmen og reducere effektiviteten. Rengøringen inkluderer også skorstenen, hvor sod skal fjernes for at forebygge brandfare.

  • Kontrol af ovnen: Tjek jævnligt din ovn for utætheder eller skader. Utætheder kan føre til dårlig forbrændingseffektivitet og øget partikeludledning.

  • Brug af korrekt træsort: Forskellige træsorter har forskellig energiindhold. Hårdttræ som eg og bøg har højere energiindhold end blødt træ som gran og fyr, hvilket betyder mere varme per kubikmeter.

  • Korrekt antændelse: Start med små stykker træ eller optændingsbriketter øverst i ovnen sammen med større stykker nedenfor. Dette kaldes top-down antænding og sikrer en renere forbrænding fra starten.

Ved at følge disse vedligeholdelsesråd vil du kunne optimere din forbrændingseffektivitet, spare penge på opvarmningen samt reducere miljøbelastningen fra din brug af brænde.

Miljøaspekter ved brug af brænde

Når man overvejer brug af brænde som opvarmningskilde, er det vigtigt at tage højde for de miljømæssige konsekvenser. Brænding af træ frigiver kuldioxid (CO2), men træ er også en vedvarende energikilde, hvilket betyder, at det kan genplantes og optage CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntese. Dette skaber en mere bæredygtig cyklus end fossile brændstoffer.

Bæredygtighed er et nøgleord i forbindelse med brug af brænde. For at minimere den negative påvirkning på miljøet, skal træet stamme fra skove, hvor der praktiseres bæredygtig skovdrift. Det indebærer, at der plantes nye træer til erstatning for de fældede, og at biodiversiteten og økosystemets sundhed opretholdes.

En anden væsentlig faktor er brændets kvalitet. Vådt eller fugtigt brænde har et højere indhold af vand, hvilket betyder, at der udledes mere partikelforurening og mindre varme ved forbrænding. Derfor er det essentielt at bruge tørt brænde med en fugtighedsgrad på under 20%, hvilket sikrer en renere forbrænding og mindre luftforurening.

Forbrændingseffektiviteten spiller også en stor rolle for miljøaspekterne ved brug af brænde. Moderne brændeovne og pillefyr har ofte højere effektivitet og bedre teknologi til reduktion af partikeludslip sammenlignet med ældre ovne. Det betyder mindre luftforurening og bedre udnyttelse af energien i træet.

Det er også værd at nævne aspektet omkring transporten af brændet. Lokalt produceret brænde reducerer behovet for transport og derved de CO2-udledninger, der følger med lange transportafstande.

Endelig kan asken fra forbrændt træ anvendes som gødning i haven, da den indeholder næringsstoffer som kalium og magnesium. Dette bidrager til en cirkulær anvendelse af ressourcerne.

Sammenfatningsvis er de primære miljøaspekter vedrørende anvendelsen af brænde:

  • Brugen af bæredygtigt produceret træ.
  • Forbrændingen skal ske ved hjælp af tørt kvalitetsbrændsel.
  • Moderniseringen af opvarmningssystemerne til mere effektive løsninger.
  • Reduktionen af transportafstande ved valg af lokalt produceret brændsel.
  • Genanvendelsen af restprodukter som asken til gødskning.

Disse elementer bidrager til at minimere den negative miljøpåvirkning fra opvarmning med brænde og fremmer en mere ansvarlig anvendelse af denne naturlige ressource.

CO2-neutralitet og bæredygtighed

Når vi taler om CO2-neutralitet i forbindelse med brænde, refererer det til den balance mellem mængden af kuldioxid (CO2), som udledes ved afbrænding af træ, og den mængde CO2, som træet har optaget fra atmosfæren under sin vækst. Denne cyklus betragtes som bæredygtig, forudsat at der plantes et nyt træ for hvert træ, der fældes. Således kan brugen af brænde være en del af en bæredygtig energiløsning.

Trær er i stand til at absorbere CO2 gennem fotosyntesen – en proces hvor sollys omdannes til kemisk energi. Trærne anvender denne energi til at vokse og udvikle sig, mens de binder kuldioxiden i deres stammer, grene og rødder. Når træet senere bruges som brændsel og forbrændes i en pejs eller brændeovn, frigives den lagrede CO2 igen til atmosfæren. Hvis det nye træ, der plantes efterfølgende, absorberer samme mængde CO2 under sin vækstperiode som det udledte ved forbrændingen, opnås der teoretisk set en CO2-neutral cyklus.

For at sikre bæredygtigheden af træ som brændsel er det dog nødvendigt at overholde visse principper:

  1. Beregning af CO2-balancen: Det er vigtigt nøje at beregne balancen mellem den CO2, der optages under et træs vækst og den mængde, der frigives ved forbrænding.

  2. Skovforvaltning: Både private skovejere og offentlige myndigheder skal praktisere bære- dygtig skovdrift. Dette inkluderer genplantning samt beskyttelse mod skovrydning uden genplantningsplaner.

  3. Effektiv anvendelse: Brug af moderne brændekedler eller ovne med høj effektivitet kan reducere mængden af CO2-udslip per produceret varmeenhed.

  4. Lokal produktion: Transporten af brændet kan også bidrage til CO2-udslippet; således anbefales det at benytte lokalt produceret brændsel for at minimere transportens miljøpåvirkning.

  5. Certificering: Der findes certificeringssystemer såsom FSC (Forest Stewardship Council) eller PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification), som sikrer, at trær kommer fra skove med bære- dygtigt skovbrug.

  6. Energibalance: Det er essentielt ikke kun at se på CO2-balancen alene men også på energibalancen – hvor meget energi der går ind i hele processen med dyrkning, høstning og bearbejdning sammenlignet med den energi man får ud.

Selvom teorien bag CO2-neutralitet lyder simpel, ligger udfordringen ofte i praksis – hvordan man konkret implementerer disse principper på en måde så både økosystemerne bevares og samfundets behov for energi imødekommes på en ansvarlig måde.

En yderligere faktor er tidsaspektet: Et nyplantet trær vil typisk kräve mange år før det når samme størrelse – og dermed samme evne til CO2-optagelse – som det fällede trær havde opnået. Derfor kräver denne model langsigtethed og tålmodighed.

I sidste ende handler det om balancen mellem menneskelig aktivitet og naturens kapacitet; et princip som ligger i hjertet af begrebet bære- dygtighed når vi anvender naturressourcer såsom bräende på en ansvarlig måde.

Lovgivning og regulativer

I Danmark er der en række lovgivninger og regulativer, som skal overholdes, når det kommer til brug, opbevaring og handel med brænde. Disse regler er indført for at sikre bæredygtig skovdrift, reducere luftforurening og beskytte forbrugerne.

Miljøbeskyttelsesloven spiller en central rolle i reguleringen af brændefyring. Denne lov indeholder bestemmelser omkring udledning af partikler til luften, hvilket har direkte indflydelse på kravene til brændeovne og andre fyringsanlæg. For eksempel skal nye brændeovne opfylde visse emissionskrav og være forsynet med et mærke, der viser deres energieffektivitet og miljøpåvirkning.

Desuden er det ifølge skovlovgivningen vigtigt at sikre, at alt træ, der anvendes til brændsel, stammer fra bæredygtigt skovbrug. Dette betyder, at skovene skal drives på en måde, så de kan bevare deres biodiversitet, produktivitet og økologiske funktioner.

Forhandlere af brænde skal også være opmærksomme på mærkningsordninger, som for eksempel FSC (Forest Stewardship Council) eller PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification), der garanterer køberen, at træet kommer fra bæredygtige kilder.

Derudover er der lokale regulativer som kommunale bekendtgørelser omkring opbevaring af brænde. Det er ofte et krav, at brændet skal være tørt og opbevares korrekt for at minimere risikoen for selvantændelse samt reducere udsendelsen af skadelige stoffer ved afbrænding.

Det er også værd at nævne bygningsreglementet, som stiller krav til installationen af fyringsanlægget. Brændeovne og pejse skal installeres af autoriserede fagfolk for at sikre korrekt installation i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser.

Endelig kan man ikke se bort fra den generelle forbrugerbeskyttelseslovgivning, som beskytter købere mod urimelig handelspraksis. Dette inkluderer retten til nøjagtig information om produktets oprindelse og egenskaber samt retten til reklamation ved mangelfulde varer.

Samlet set danner disse lovgivninger og regulativer en ramme omkring anvendelsen af brænde i Danmark med formålet om at beskytte både miljøet og forbrugerne. Det er vigtigt for både private husstande samt virksomheder at holde sig ajour med disse regler for ansvarlig håndtering af dette naturmateriale.

Økonomiske overvejelser

Når det kommer til opvarmning af ens hjem, er brænde en populær mulighed for mange. Dette skyldes ikke kun de æstetiske og hyggelige aspekter ved en knitrende ild, men også de økonomiske fordele, der kan være forbundet med at anvende træ som brændsel.

Brændets pris varierer betydeligt afhængigt af træsorten, mængden og området. Traditionelt set har hårdttræ som eg og bøg været dyrere end blødt træ som gran og fyr på grund af dets højere energiindhold og længere brændtid. Hårdttræ kan give mere varme per kubikmeter, hvilket gør det til et mere økonomisk valg i det lange løb, selvom det kræver en større initial investering.

En vigtig økonomisk overvejelse er brændets fugtighedsgrad. Friskhugget træ indeholder meget vand og giver derfor mindre varme, når det brændes. Det er derfor essentielt at købe eller selv tørre brændet ordentligt – typisk over 1-2 år – før brug for at sikre den højeste effektivitet. Bruger man fugtigt træ, skal man bruge mere af det for at opnå samme varmeoutput, hvilket resulterer i højere omkostninger.

Desuden spiller opbevaring af brændet en rolle i de økonomiske overvejelser. Korrekt opbevaring beskytter mod yderligere fugtopsugning og råd, hvilket sikrer at energiindholdet bevares. En dårligt vedligeholdt brændestak kan føre til tab af energi og penge.

Forbrugerens valg af fyringsanlæg har også stor indflydelse på økonomien i brug af brænde. Moderne høj-effektive brændeovne og kedler kan udnytte energien i træet langt bedre end ældre modeller. Dette betyder, at man får mest mulig varme ud af hver kubikmeter træ, hvilket reducerer den samlede mængde nødvendig brændsel.

I nogle regioner er der mulighed for at få tilskud eller skattefradrag ved installation af miljøvenlige opvarmningsformer såsom pillefyr eller visse typer af brændeovne. Disse incitamenter kan hjælpe med at dække nogle af de oprindelige udgifter til anskaffelsen og installationen.

Endelig må man ikke overse potentialet i selvforsyning, hvis man har adgang til egen skov eller jord med trærige områder. Selvom der er omkostninger forbundet med felling, kløvning og transportering af træet, kan selvforsyning reducere de årlige udgifter til opvarmning betydeligt.

Sammenlagt vil en velovervejet strategi for indkøb og anvendelse af brænde kunne føre til markante besparelser på varmeregningen samt give en stabil og bærerdygtig kilde til hjemmets opvarmning.

Prissammenligninger mellem forskellige typer brænde

Når man skal vælge brænde til opvarmning af sit hjem, er der flere faktorer at tage højde for. Prisen er ofte en afgørende faktor for mange, og her kan det være nyttigt at sammenligne de forskellige typer brænde, der findes på markedet.

Hårdttræ såsom eg og bøg er populære valg til brænding. De har en høj energiværdi og brænder længere tid end blødere træsorter. Det betyder, at man ikke skal fylde så ofte på brændeovnen. Prisen for hårdttræ ligger typisk højere end for blødere træsorter grundet den længere brændetid og den højere energitæthed.

TræsortEnergiindholdGennemsnitspris pr. rummeter
EgHøj600-800 kr
BøgHøj550-750 kr

I kontrast står blødttræ, som fyr og gran. Disse træsorter har et lavere energiindhold og en hurtigere forbrænding, hvilket kan være en ulempe i nogle situationer. Til gengæld er prisen på blødttræ ofte lavere, hvilket gør det til et attraktivt valg for dem med strammere budgetter.

TræsortEnergiindholdGennemsnitspris pr. rummeter
FyrLav-Middel300-500 kr
GranLav-Middel250-450 kr

En anden mulighed er briketter, som kan være fremstillet af enten hårdttræ eller blødttræ – eller en kombination af begge. Briketterne er kendt for at have en ensartet kvalitet og størrelse, hvilket sikrer en mere stabil forbrænding. Prisen på briketter varierer meget afhængig af producenten og det specifikke produkt.

For dem som søger et miljøvenligt alternativ, findes der også biobrændsel som træpiller. Træpiller fremstilles oftest af savsmuld eller andre restprodukter fra trærproduktionen og anses generelt for at være CO2-neutrale. Selvom investeringen i en pilleovn kan være stor, er selve træpillerne relativt billige i drift.

Et overblik over priserne viser altså, at man skal balancere mellem opstartsudgifter (fx køb af ovn), løbende omkostninger (prisen per rummeter eller kilo) samt ønsket om komfort og miljøhensyn. Ved at sammenligne disse aspekter kan man finde frem til den mest økonomiske løsning til sit behov.

Omkostninger ved selv at producere brænde

At producere sit eget brænde kan virke som en økonomisk attraktiv løsning, men det er vigtigt at være opmærksom på de reelle omkostninger der er forbundet med denne proces. Disse omkostninger kan opdeles i flere kategorier: tidsforbrug, udstyrsanskaffelse, vedligeholdelse af udstyr og oplagring af brænde.

Tidsforbrug er en væsentlig faktor, når man overvejer at producere sit eget brænde. Tiden det tager at fælde træer, kløve og stable brændet skal ikke undervurderes. For eksempel kan fældning af et mellemstort træ let tage flere timer, især for dem uden erfaring. Herefter kommer tid til kløvning og stabling, som også kan være tidskrævende.

Udover tiden skal man også investere i det rette udstyr. En motorsav, sikkerhedsudstyr såsom hjelm med visir, høreværn, skærebeskyttelsesbukser og arbejdshandsker er essentielt. Motorsave varierer i pris fra et par hundrede til flere tusinde kroner afhængig af mærke og kvalitet.

Vedligeholdelse af udstyr indebærer udgifter til service på motorsaven, udskiftning af klinger eller kæder samt køb af benzin og olie til drift og smøring af udstyret. Dette beløb kan hurtigt akkumulere over tid.

Endelig er der omkostninger vedrørende oplagringen af brændet, hvor det skal være beskyttet mod vejrliget for at sikre optimal brændværdi. Opførelse eller anskaffelse af et egnet læskur eller anden form for opbevaring kan være nødvendig.

Herunder ses en oversigt over nogle typiske omkostninger ved selvproduktion:

OmkostningstypeEksempel på omkostning
Motorsav1.500 – 10.000 kr
Sikkerhedsudstyr1.000 – 3.000 kr
Vedligeholdelse500 – 2.000 kr årligt
Brændestativ/læskur500 – 5.000 kr

Disse tal er naturligvis vejledende og vil variere baseret på individuelle behov og priserne på lokalt udstyr samt materialer.

Det er vigtigt at huske på disse faktorer før man beslutter sig for selv at producere brænde, da den samlede sum ofte kan komme bag på mange første-gangs brændeproducenter.

Brændes betydning i dansk kultur

Brænde har gennem tiderne haft en væsentlig rolle i dansk kultur, og den traditionelle brug af ild til varme og madlavning er dybt forankret i Danmarks historie. I de kolde nordiske lande har nødvendigheden af at holde varmen ført til en kultur, hvor brænde ikke blot er en praktisk ressource, men også et symbol på hygge – et centralt begreb i dansk livsstil.

Hygge, som ofte oversættes løst til ‘coziness’, er indbegrebet af den danske måde at skabe en varm og indbydende atmosfære på. Det knitrer fra brænde i en pejs eller brændeovn er nærmest synonymt med denne følelse. Brændets knitrende lyde, den behagelige duft og det bløde lys, der danser over væggene, bidrager alle til hyggen i hjemmet.

I gamle dage var brændeskure et almindeligt syn ved siden af mange danske hjem. Disse skure var ikke kun praktiske opbevaringssteder for vinterens brændsel; de repræsenterede også forberedelse og evnen til at klare sig selv – vigtige værdier i det danske samfund.

Desuden har brug af brænde spillet en central rolle i dansk design. Den klassiske skandinaviske stil med rene linjer og naturlige materialer omfavner ofte elementer som åbne pejse eller elegante brændeovne, som både er funktionelle og æstetisk tiltalende. Designere har formået at integrere disse varmekilder på en måde, så de komplementerer moderne interiører samtidig med at bevare en forbindelse til den traditionelle anvendelse af brænde.

Brændes betydning strækker sig også ud over det private hjem. Offentlige rum såsom restauranter og caféer benytter også ofte ildsteder som midtpunkt for at skabe stemning og samle folk sammen. Især om vinteren kan man finde mange steder, hvor danskerne samles omkring bålpladser ude i naturen for socialt samvær over ristede skumfiduser eller pølser – endnu et eksempel på hvordan brænde fremmer fællesskab og hygge.

Selvom moderne opvarmningssystemer efterhånden har erstattet behovet for træ som primær opvarmningskilde i mange hjem, holder mange danskere stadig fast ved traditionen med at fyre op med træ. For nogle handler det om bæredygtighed – træ er en vedvarende ressource – mens andre værdsætter den særlige atmosfære, som kun ægte ild kan skabe.

Samlet set udgør brændes rolle i dansk kultur et komplekst flettet net af praktisk anvendelse, æstetiske værdier samt sociale og emotionelle aspekter forbundet med hygge og fællesskab.

Traditionel anvendelse gennem tiderne

Brænde har igennem tiderne været en essentiel ressource for mennesket, både som varmekilde, til madlavning og til lys i mørket. I de tidligste tider var ilden og dermed brændet et centralt element i hverdagen. Man opdagede hurtigt, at forskellige træsorter havde forskellige egenskaber – nogle brændte længere og med mere varme end andre.

I vikingetiden var brænde grundlaget for at holde varmen i de ofte simple træhuse. Her blev der typisk anvendt en åben ildsted midt i rummet, hvor røgen kunne slippe ud gennem et hul i taget. Brændet skulle være tørt for at give mest mulig varme og minimal røgudvikling.

I middelalderen blev brugen af brænde mere avanceret med udviklingen af ildsteder og senere komfurer, hvilket gjorde det muligt at regulere varmen bedre og udnytte energien mere effektivt. Det blev også almindeligt at ryge mad over åben ild som konserveringsmetode, hvor man benyttede sig af røgen fra specifikke træsorter for at tilføre smag.

I landbrugssamfundene spillede brænde en afgørende rolle i produktionen af potaske, som blev fremstillet ved afbrænding af træ og anvendt til sæbe- og glasproduktion.

Gennem industrialiseringen voksede behovet for brænde, da det blev anvendt til at drive dampmaskiner og senere lokomotiver. Selvom kul efterhånden overtog som den foretrukne energikilde til industrien, fortsatte mange husstande med at benytte brænde til opvarmning og madlavning indtil elektriciteten og moderne opvarmningsformer gradvist tog over.

På trods af teknologiske fremskridt er brug af brænde stadig udbredt i dag, især indenfor bæredygtig energi, hvor man ser en genopståelse af interesse for dette naturlige materiale gennem moderne biobrændsels-teknologier. Traditionerne omkring anvendelsen af brænde lever videre, ikke kun som praktisk energikilde men også som en del af kulturelle ritualer såsom sankthansbål eller hyggelige pejsaftener.

Moderne tendenser i anvendelsen af brænde

Brænde har længe været en vigtig energikilde for opvarmning af hjem og til madlavning. Men med den stigende bevidsthed om miljøet og teknologiske fremskridt, har der udviklet sig nye tendenser i anvendelsen af brænde.

Bæredygtighed er et nøgleord i de moderne tendenser inden for brug af brænde. Forbrugerne efterspørger i stigende grad træ fra skove, der forvaltes bæredygtigt, hvor man sikrer genplantning og bevarelse af biodiversitet. Certificeringer som FSC (Forest Stewardship Council) eller PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification) bliver mere fremtrædende, da de garanterer, at det træ man bruger til brændsel kommer fra ansvarligt drevne skove.

En anden trend er effektiviteten i forbrændingen. Moderne brændeovne og pejse er designet til at maksimere varmeudbyttet og minimere emissionerne. Disse ovne har ofte en sekundær forbrændingsteknologi, som re-brænder røggasserne for at udnytte den resterende energi og reducere partikeludslip.

Der ses også en øget interesse for lokalt produceret brænde, hvilket reducerer transportomkostninger og -emissioner. Dette understøtter lokale økonomier og kan bidrage til at mindske det samlede klimaaftryk.

Teknologisk innovation fører også til udviklingen af biobrændsler, såsom træpiller eller briketter, som er fremstillet af komprimeret savsmuld eller andre biprodukter fra træindustrien. Disse produkter giver en mere ensartet og renere forbrænding sammenlignet med traditionelt kløvet brænde.

Endelig er der et voksende marked for smarte opvarmningsløsninger. Dette inkluderer integrerede systemer, der automatisk justerer lufttilførslen baseret på ilt- og temperatursensorer, hvilket optimerer forbrændingen yderligere.

Disse tendenser viser en klar bevægelse mod mere miljøvenlige og effektive måder at anvende brænde på – både hvad angår produktionen af selve brændet samt de apparater, hvori det anvendes.